Helle Bang

Billedkunstner og skulptør

Helle Bang repræsenteres af Galleri Sct Gertrud i København

Helle Bang er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi 1993-1997 og debuterede i 1997 på Danmarks Radios censurerede udstilling – GALLERI 12.

I 1998 kom Helle Bang igennem som deltager på den anerkendte KS 98 – Kunstnernes Censurerede Sommerudstilling i Tistrup.

I 2007 blev der udgivet en bog om Helle Bang og hendes kunst – "Fornemmelse for Farve". Bogen er skrevet af redaktør Ole Lindboe.

I bogens resume skriver Ole Lindboe: "Fornemmelse for farve er præcis den særlige sans, som en maler som Helle Bang besidder. Hun er en både ekspressiv og abstrakt maler, for hvem farven er en afgørende faktor ved ethvert billede. For hende er det naturens særlige farvepoesi, som fascinerer. Den indfanger hun - med præcision – og den gengiver hun med stor koloristisk sans".

Helle Bang arbejder ofte i store formater og hendes koloristiske, moderne landskabsfortolkninger er velegnede til udsmykningsopgaver. Kontakt Galleri Sct Gertrud herom.

Helle Bang har i mange år udført skulptørarbejde. Hendes skulpturer i bronze er oftest figurative – ofte kvinder, hvor ansigtet fremstår som et spejl, beskueren kan spejle sig i.

I en åbningstale til en udstilling i Århus i 2007 sammenfattede kunstskribent Erik Meistrup det hele således:

Helle Bang arbejder med maleriet som farve og skulpturen som figur. Hun forener således to af de afgørende træk i kunstens historie i moderne tid. Hun gør det på sin egen særlige måde, der både er moderne – og alligevel uden for tiden.

I 2008 havde Helle Bang en soloudstilling på Frederikshavn Kunstmuseum.

I efteråret 2008 modtog Helle Bang en flot

anerkendelse som kirkekunstner med ophængningen af maleriet "Gabriel" i Ryde Kirke ved Vinderup, hvor maleriet nu er på væg med et århundredegammelt kalkmaleri.

Helle Bang er optaget i Bkf - Billedkunstnernes Forbund.

Se Helle Bangs værker.

  Øssur Mohr

Læs mere

Galleri sct Gertrud har i 35 år været en af de velestimerede danske kunstgallerier. Med lokaler i M øntergade 10 udstiller vi nordisk og færøsk kunst. Vi samarbejder med forskellige kunstnere, herunder en af Danmarks fineste malere, Albert Bertelsen.

Vi har skiftende udstillinger med kunstnere som Helle Bang, Kirsten Rudiengaard, Lars Munch og færøske kunstnere som Øssur Mohr, Finleif Mortensen og Birgit Kirke. Desuden islandske Sossa samt den fine skulptør Dorrrit Worm med sine erotiske og finurlige atrbejder udført i stentøj.

Du kan læse mere om:

Albert Bertelsen | Albert Bertelsen malerier | Dansk nutidskunst | Kunst galleri i København | Erotisk skulptur | Salg af malerier | Malerier til salg | udsmykningsopgaver | f

Færøsk kunst